Lørdag den 14. marts 2015 kom endelig den store dag, hvor BTK Slagelse kunne fejre klubbens 50 års jubilæum med reception fra 13-16 og fest om aftenen for alle inviterede. Ved receptionen kom mange forbi for at ønske klubben tillykke med dagen. Troels Christensen kom på vegne af Slagelse Kommune, og fra Slagelse Idrætsråd kom Jørn Nielsen. Som en dejlig overraskelse for klubbens unge spillere dukkede Claus Nielsen op, og han instruerede og lærte fra sig. Han spillede også et par show-kampe mod Nicolai Christoffersen og Henrik Belling.
Til festen havde i alt 66 både nuværende og tidligere medlemmer meldt sig til spisning og underholdning ved bl.a. Peter Sonne og band samt en DJ som spillede op til dans senere på aftenen.
Tak til alle som var med til at arrangere dagen for en rigtig hyggelig dag.
Senere på året har klubben planer om igen at markere jubilæet ved at afholde et større stævner på hjemmebane for både klubbens egne spillere men også for inviterede klubber. Det glæder vi os til 😉